Tanker du måske kan genkende
Føler du dig grim og utiltrækkende? Undgår du at spise sammen med andre? Har du en fornemmelse af, at andre kigger ned på dig?
Måske bruger du timer på at købe ind, for når du lige har puttet 5 poser chips i kurven, kommer en tanke/stemme frem i dit hoved, der skælder dig ud og siger, at du er svag og skal lægge poserne tilbage. Det gør du, men så snart du er på vej mod grøntsagerne, kommer en anden stemme og siger, at du bare skal tage en pause fra alt det kallorietælleri. Den første tanke/stemme kommer straks på banen og skælder og smælder om, at hvis ikke du putter grøntsager i kurven, er du den dummeste og klammeste. De to stemmer skændes højlydt inden i dit hoved, så du pendler frem og tilbage mellem grøntsager og slik/chips – og ja, så gik der et par timer i supermarkedet. Og alene det, synes du måske er pinligt, for hvad tænker de andre – for ikke at tale om de ansatte, som måske har lagt mærke til, at du har været der længe og har haft skiftende varer i kurven.
Tankerne/stemmerne er sikkert en kæmpe belastning for dig, og det eneste der kan give dig ro indeni er, at spise en masse mad meget hurtigt. Bagefter har du nok følt dig skidt tilpas over al den mad, og tanken/stemmen der hele tiden vil have dig til at gå på slankekur, pipper frem igen. Så du skynder dig at fjerne alle spor, så ingen ser, hvad og hvor meget du lige har spist. Mængden af mad vil du højst sandsynligt aldrig give dig i kast med, hvis du spiste sammen med andre. For det kan måske føles flovt og skamfuldt, ingen skal se, at du ikke kan styre dig.
Årsagen til din spiseforstyrrelse, tror jeg på, skal findes et andet sted end i maden, den bliver bare et symptom på noget svært. Jeg arbejder ud fra det, der ligger bag ved en spiseforstyrrelse og har ikke så meget fokus på maden. Der er en grund til at tvangsoverspisning er den måde, du kender/bruger. Måske har du ikke lært andet, måske har du på et tidspunkt i dit liv været midt i noget ukontollerbart, og så har du, igennem maden, fundet en måde at håndtere noget svært. En slags handlemåde, så livet har været til at holde ud. Langsomt har spiseforstyrrelsen fået mere og mere plads i takt med at vægten er gået op og lykkefølelsen er gået ned. Måske har du mærket følelsen af, at det hele bare kan være ligemeget, et kilo fra eller til, der er alligevel for mange… På den måde har du fundet en dulmende vej (maden) midt i “kaos”.
Der kan være mange årsager til din spiseforstyrrelse, og den kan have mere eller mindre fat i dig. Jo mere den styrer dig, jo sværere og jo længere tid tager det at komme af med den. Men det KAN lade sig gøre
