Er din spiseforstyrrelse en hemmelighed?
Gør du alt, hvad du kan, for at skjule din anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning? Finder du på historier om, hvorfor der er noget du ikke kan være med til? Dækker du din krop med stort tøj?
Rigtig mange, som jeg taler med, lever i årevis med en spiseforstyrrelse uden nogen andre kender til det. Du er måske en af dem, der er bange for at blive afsløret og finder på noget, hver gang nogen spørger til dig og dine spisevaner – også selvom du bliver spurgt direkte: “Kaster du op, når du har spist, fordi du lider bulimi?”.
Svaret vil som regel være nej, eller hvis nogen har opdaget at du rent faktisk kastede op efter et måltid, vil dit svar måske være: “Nej, jeg havde bare spist noget, jeg ikke kunne tåle”. Hvis personen ikke spørger mere ind, vil du sikkert ånde lettet op og være mere forsigtig næste gang.
Men hvorfor er det, at du holder det hemmeligt? Måske har du det nogle gange sådan, at det vil være for pinligt at blive afsløret, fordi du synes, du dermed viser, at der er noget du ikke har styr på. Måske har du det andre gange sådan, at det vil være dejligt, hvis en eller anden opdager det, så vedkommende kan hjælpe dig, fordi det er enormt slidsomt at leve med en spiseforstyrrelse.
Tænk på alle de hvide løgne, du skal fortælle for at holde din anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning hemmelig, eller hvordan du mister en masse socialt samvær, fordi det bliver for svært at være med, når du også “skal passe” din spiseforstyrrelse. Det er hårdt arbejde og for rigtig mange enormt ensomt – måske har du allerede mærket dette? Måske har du forsøgt at tale med en person, som så ikke forstod dig, eller måske har du søgt på internettet og fundet andre, der har det ligesom dig?
Alle tankerne i dit hoved forstyrrer dig hele tiden, det er måske svært at finde ro eller en følelse af tilfredshed. Måske tænker du, at den er helt gal med dig, og at ingen andre vil forstå det virvar af tanker, der giver kaos i dit hoved. Her kommer maden eller manglen på samme ind og giver dig et “styreværktøj”. Spiseforstyrrelsen bliver en måde at have kontrol over noget, når nu du ikke har kontrol over tankerne. For bulimi og tvangsoverspisning giver den også et frirum, hvor du bare kan give slip for en stund og sige til dig selv, at det hele er ligemeget.
På den måde bliver spiseforstyrrelse en slags ven, du kan læne dig op af, men samtidig bliver den også din fjende, fordi den skader dig. Alt det her kan du måske nikke genkendende til, men du har ikke lyst til at sige det til nogen, fordi det er skamfuldt, at du bliver styret af din spiseforstyrrelse.
Jeg vil gerne hjælpe dig med dine tanker, så du også selv kan få en forståelse af, hvad der foregår. Det er svært selv at komme ud af spiseforstyrrelsens lange fangearme. For når først den har fat i dig, vil den gøre alt for at få lov til blive. Et af de første skridt, ud af fangearmene og livet med en kæmpe hemmelighed, kan være at sige det højt. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker, at jeg skal lytte.
